HTC Desire Z
|
|
HTC Desire Z er en af de få smartphones på markedet, som kan tilbyde et fysisk tastatur. Ud over at have tastatur på touchskærmen, kan man på HTC Desire Z også skrive på et fysisk tastatur, og det er der mange brugere, som sætter pris på. Det skyldes, at man ofte kan skrive hurtigere på de fysiske tastaturer, end man kan på touchskærme, og det er en klar fordel, når man skriver sms’er, mails eller beskeder på Facebook. Det fysiske tastatur på HTC Desire Z kommer kun frem, når man beder om det, da det er et såkaldt ”slide tastatur”. Det er smart, for så optager det ikke plads, når man ikke har brug for det. Det er også værd at nævne, at de danske bogstaver, ÆØÅ, har deres egne knapper på tastaturet, så man er fri for at lede efter dem blandt specielle tegn.
Præcis touchskærm
Skærmen er på 3,7 tommer og har en høj opløsning på 800 x 480. Det er en rigtig god skærm, som er yderst præcis, hvilket har stor betydning, når man benytter sig af touchskærmen. Desuden er der auto-rotation, hvilket mange brugere af smartphones sætter høj pris på.
Kreativ fotografering
Der er naturligvis både kamera og videokamera i HTC Desire Z. Med en hurtig autofokus, er det ikke et problem at tage gode billeder med HTC Desire Z, men der er også mulighed for selv at bestemme fokuspunkt, og man kan også zoome ved at benytte sig af zoom-baren i venstre side af skærmen. Desuden er der 13 forskellige værktøjer til de kreative fotografer.


Skriv en kommentar