HTC Sensation
|
|
HTC Sensation er en smartphone i topklasse. Skærmen er 4,3 tommer og har en opløsning på 960 x 540 pixels. Billeder og farver står skarpt og skærmen reagerer lynhurtigt og præcist. Designmæssigt har HTC sørget for, at risikoen for at få ridser i skærmen nedsættes. Det skyldes, at man har valgt at hæve kanten rundt om skærmen en lille smule. Desuden er skærmen lavet af det kraftige Gorilla Glass.
SMS og MMS
Det er nemt og meget behageligt at benytte HTC Sensation til sms og mms. Det skyldes især følgende:
- skærmtastatur i standard eller fuld layout
- ÆØÅ er også til rådighed i fuld layout
- effektiv ordbog
- mobilen vibrerer, når man rammer tasterne på skærmen
- let at åbne og zoome i billeder
Hurtig aktivering
Noget rigtig smart ved HTC Sensation er, at man meget hurtigt kan aktivere de fire funktioner, som ligger nederst i skærmbilledet. Ved at trække et af ikonerne ned i en lille cirkel, kan man aktivere den pågældende funktion. For eksempel kan man trække kamera-ikonet ned i cirklen, og så er kameraet pludselig i gang. Man kan i øvrigt selv vælge, hvilke fire funktioner, som skal være tilgængelige i bunden af skærmen. Desuden har man valgt, at brugeren skal navigere mellem de enkelte startskærme ved hjælp af en karrusel-lignende form, og det virker faktisk også hurtigere end den traditionelle navigation.


Skriv en kommentar